Guitarer:       

A-Z 1885  ca. 1955 ?

Om A-Z 1885 mærkaten ved jeg ikke meget, men det er meget sandsynligt at Z står for musikhandler Zölch fra Baiersdorf.

Guitaren viser stor lighed med Soli Record og visse andre guitarer og Helmut Hanika har, efter at have set billederne, udtalt at han har bygget guitaren i sine første år som selvstændig bygger, og at mærkaten sandsynligvis er tilføjet af Zölch, som han leverede instrumenter til. Den har massivt presset grandæk og sider og bund i ahorn. Smukke bindinger etc tyder på, at den har hørt til det højere mellemniveau i en modelserie, muligvis endda en topmodel.

This one has a solid pressed sprucetop and maple sides and back. Lovely bindings and stuff probably means that this one is a higher midlevel instrument or even a topmodel.

Alosa Standard ca. 1952 ?

Alosa er en forkortelse for Alois Sandner (1909-1984). Trods efternavnet Sandner, var han formentlig ikke i familie med Sandner'ne fra Isana og Fasan. Alois var født i Schönbach ( nuværende Tjekkiet ) og overtog sin fars ( Josef  Sandner) savværk, hvor der fremstilledes fint træ til musikinstrumenter: Efter 2.verdenskrig blev han, som de fleste sudetertyskere, fordrevet fra Egerland og bosatte sig i Kalchreuth i Bayern sammen med sin familie. Her åbnede han sin virksomhed under navnet Alosa og handlede med instrumentbyggertræ og fremstilled guitarer med hjælp fra hjemmearbejdere. I 1953 flyttede han til Bubenreuth, hvor der udover beboelse også var værksted, hvor der fortrinsvis blev bygget guitarer. I 1956 ophørte  egenproduktionen, og herefter handledes der med guitarer bygget af andre men mærket med Alosa logoet. De bedste af de tidligere modeller regnes blandt de fineste tyske "schlaggitarren". Firmaet eksisterer stadig,- nu under ledelse af Alois's søn Helmut, der således er tredje generation i firmaet.

Guitaren ovenfor er fra den tidlige periode og har stærkt hvælvet top af massivt gran.

The guitar above is one of the earlier models and has a very arched top made of solid carved spruce.

Astro Thinline ca. 1965-70

Astro er en forkortelse for August J. Strohmer ( 1888-1969 ). Han åbnede sit første værksted, sammen med Max Zimmer, allerede i 1906. Efter første verdenskrig fik han sin mestertitel og grundlagde sit eget værksted.Han fik mange hædersbevisninger, eksempelvis guldmedalje ved Nürnberg-udstillingen ( tildelt af " tyske mandolinist -og guitaristforbund" ) i 1921. I 1945 blev værkstedet totalt ødelagt efter bombninger. Efter anden verdenskrig startede han op igen sammen med sine nu hjemvendte sønner Georg Strohmer (1911-1986), Hans Strohmer (1926-2001). Disse ledede firmaet sammen med efter at August trak sig tilbage. Hans's søn Max Strohmer (1950-  ) er stadig aktiv og kendt for sine fine guitarer og store viden om violiner. Hans datter , Caroline (1982-  ) , er nu fjerde generation i firmaet. Hun arbejder fortrinsvis som violinbygger.

Modellen ovenfor er en thinline i lamineret ahorn og pickups fra Schaller.

The model above is a thinline made of laminated maple, bolt-on neck and pickups from Schaller.

Defil  archtop ca.1970 ?

Defil er et polsk mærke, som jeg desværre ikke ved meget om.

Guitaren ovenfor er en lille billig jazzguitar i lamineret ahorn overalt. Det har taget lang tid at få den identificeret, da den ikke har nogen label, men pludselig fandt jeg en Defil på Ebay, som havde flere ting til fælles med denne, så nu er jeg ret sikker på at det er en Defil. Blandt andet på grund af den særlige overgang fra hoved til hals, som er ret unik. Ligeledes er det typisk for nogle Defils med den malede linje rundt om f-hullerne. De ikke særligt kønne stemmeskruer er også typiske for Defil.

The guitar above is a cheap little guitar made of laminated maple. Its not labeled, but the ugly tuners, the painted lines around the f-holes and especially the very speciel transition from head to neck is very typical for Defil.

More pics/flere billeder her(e)

Egmond 113/5  ca. 1961

Jernbanearbejderen Uilke Egmond, som også gav violinundervisning, begyndte at handle med musikinstrumenter i 1932 i den  hollandske by Valkenswaard i 1932. Et par år efter flyttede han til Eindhoven og åbnede en ny butik. Under anden verdenskrig fik han selskab af sine tre sønner, og de begyndte at fremstille deres egne instrumenter. I 1961 byggede de en ny fabrik i Best og i løbet af tresserne voksede Egmond til at blive en af europas mest produktive guitarfabrikker. I starten af halvfjerdserne flyttedes produktionen til Boxtel.

Eko Cobra I  ca. 1970

Den italienske fabrik Eko blev grundlagt i 1959 af Oliviero Pigini. Fabrikken placeredes i Recanati, Marche provinsen.. Her byggedes gode og særegne instrumenter med et opfindsom, modepræget  "smart" design. Fabrikken var ( ifølge den selv)  europas førende fra ca. 1964 til en engang i halvfjerdserne.Fabrikken lukkede omkring 1983, men er blevet genåbnet i 2007 med reissues af deres mest populære modeller. Eko eksporterede også mange instrumenter til USA og andre mærker/fabrikker/forhandlere, som satte deres egne labels på instrumenterne ( Vox for eksempel).

Guitaren ovenfor har en singlecoil pick-up og påskruet ahornhals limet af tre stykker med to tynde striber mørkt træ imellem og trussrod.

Guitar above has a three piece boltet on mapleneck with truss-rod. One singlecoil pickup.

Epiphone Les Paul Pee Vee ca. 2000

Epiphones historie starter i Grækenland, hvor Anastasios Stathopoulo bygger sine første instrumenter i 1873. Få år senere flytter han med sin familie til Tyrkiet, hvor sønnen Epimanondas bliver født. Den tyrkiske befolknings forfølgelse af grækerne får familien til at emigrere til USA i 1903, hvor de bosætter sig i New York. I 1929 bygger Epi som Epimanondas bliver kaldt sine første meget specielle guitarer. Op gennem trediverne bliver Epiphones ( sammensat af navnet Epi og ordet phone for lyd) guitarer stærke rivaler til Gibson. Konkurrencen fra udlandet medfører svære tider og i 1957 overtager Gibson Epiphone. I 1970 flyttes produktionen til Japan og i 1983 til Korea. Epiphones historie er velbeskrevet og der er meget mere info i nedenstående link.

Guitaren ovenfor er en såkaldt mini- guitar stemt en kvart over en normal guitar. Jeg fik den i en gigbag med en lille batteridrevet forstærker. Den tilhører min seks årige søn og er en sjov llle ting.

This little miniguitar above is tuned 2 ½ steps above a normal guitar. This one came in a gigbag with a small batterypowered amp. Its a funny little thing that belongs to my six year old son.

Framus Missouri 1961

Også det tyske mærke Framus (Fränkische Musikinstrumentenerzeugung Fred Wilfer KG) har sit udgangspunkt i Schönbach ( nuværende Tjekkiet ) . Fred Wilfer f. 1917 havde allerede i 1945 hørt om de allieredes planer om at flytte den tyske del af befolkningen til Bayern, og søgte derfor om tilladelse til at opføre en fabrik i Bayern. Da han af de tjekkiske myndigheder blev betragtet som "anti-fascist" fik han tilladelsen igennem i 1946, hvor de første transporttog med violinbyggere fra Schönbach ankom. Den første fabrik blev indrettet i en baraklejr ( så var der også boliger til arbejderne) i Moehrendorf i 1946. I 1948 flyttedes den til Baiersdorf, og i 1954 flyttede man ind i en ny fabrik i Bubenreuth. Produktionen gik som mange andre steder fra violinbyggeri til guitarbyggeri, ikke mindst i Beatlestiden. I løbet af halvfjerdserne fik det, ellers ret fremsynede Framus, så stor konkurrence fra de billigere japanske instrumenter, at man i slutningen af halvfjerdserne måtte se sig udkonkurreret, og konkursen var uundgåelig.

Guitaren ovenfor har et fire-lags lamineret grandæk og sider og bund i lamineret mahogni. Pick-uppen er en original Framus pick-up fremstillet af Schaller. Halsen er med truss-rod og limet på.

The guitar above has a top made of laminated spruce ( four-layer), and sides and back of laminated mahogany. The pick-up is made for Framus by Schaller. Neck has a truss-rod and is glued on.

Fischer, Musikhaus Fischer ca. 1920 ?

Om guitarer med mærkat fra Musikhaus Fischer ved jeg intet, men forretningen eksisterer stadig med hovedvægten på pianoer.

Denne lille wiener-model har lamineret grandæk og laminerede ahorn sider og bund.

This is a small wienerguitar . Laminated sprucetop and maple back and sides.

More pics/flere billeder her(e)

Jeg ved desværre ikke ret meget om Georg Reinl. Jeg går ud fra, at han hørte hjemme i Fleissen, Egerland (nuværende Tjekkiet) og at han efter krigen kom til Erfurt , Thüringen.

Guitaren ovenfor har tilhørt guitaristen i Oscar Jerochniks (jazz-)danseorkester, som spillede i Prag før krigen. Guitaristen, som jeg desværre ikke har navnet på, købte guitaren direkte af Reinl, og brugte den som akustisk guitar og en Epiphone  af tilsvarende størrelse med pick-up som elektrisk guitar. Guitaren er femstillet helt i massivt træ, og det fremgår tydeligt, at denne "schlaggitarre" er udviklet fra  violinbyggertraditionen.

The guitar above shows clearly the tradition from the violin builders. It was bought directly from Reinl by the guitarist in Oscar Jerochniks (jazz-)danceband , that played in Prague before the war. He used this guitar as an acoustic and a similar sized Epiphone with a pick-up as an electric. The construction of this "schlaggitarre" shows clearly ( look at the pics)  the connection to the violinbuilding tradition.

Gibson The Paul 1979

Gibson blev grundlagt af Orville Gibson (1856-1918) som byggede fine mandoliner og guitarer allerede i 1870'erne. Første egentlige fabrik blev anlagt i 1896. I 1902 blev Orville købt ud og senere har Gibson været ejet af flere forskellige selskaber. Alle har dog bygget meget fine guitarer, og Gibson har i alle årene været synonym for meget høj kvalitet,- og er det stadig. Jeg vil ikke komme nærmere ind på Gibsons historie her, da den er meget veldokumenteret og kan findes alle mulige steder på nettet.

Guitaren ovenfor er min første "rigtige" kvalitets guitar, som jeg købte som ny i efteråret 1979. Jeg har spillet mange mange timer på den og sælger den nok aldrig ( den er vel også lidt for slidt til at nogen vil købe den!). Den er bygget af valnød helt igennem. Jeg udstyrede den i sin tid med en original Gibson TP-6 finstemmer strengeholder. Leadpickuppen er en Dimarzio Dual Sound Humbucker monteret som Super Distortion.

The one above is my first decent electric guitar, that I bought as new in 1979. I have played it for many many hours and I will probably never sell it ( it is also so worn btw. that I dont think anybody would want to buy it !). Its made of walnut. No bling bling ,- just good quality and it sounds really great too. The lead pickup is a Dimarzio Dual Sound Humbucker mounted without the humbucker/single coil switch. So actually its like a Dimarzio Super Distortion. The tailpiece is an original Gibson TP-6 fine tuning tailpiece. I made both modifications in 1979-80. In that periode You could not call yourself a guitarplayer if you had not made modifications on your guitar...improvements we called them, and sometimes they were !

Hoshino (Ibanez) custom made solid body ca.1962

Japanske Hoshino Gakki startede med instrumentsalg i 1908 som en underafdeling af en boghandlervirksomhed, der handlede med importerede instrumenter fra Europa,- bl.a importerede man fra 1929 klassiske guitarer bygget af Ibanez Salvador fra Spanien. Dennes værksted blev lagt i ruiner under den spanske borgerkrig og Hoshino købte rettighederne til varemærket Ibanez (Salvador), og begyndte selv at fremstille klassiske guitarer under dette navn i 1935. I 1957 startede man produktionen af el-guitarer. I de første år med nogle vilde designs , men fra slutningen af tresserne mest kopiversioner af europæiske mærker. I midten af halvfjerdserne kopierede man , som mange andre japanske mærker, de amerikanske mærker Fender og Gibson med stor dygtighed. Disse guitarer går idag under fællesbetegnelsen "lawsuit" guitars pga den retsag kopieringerne medførte. Fra slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne blev Ibanez et af de absolut førende mærker på grund af guitarerne designet af Steve Vai og Joe Satriani.

Guitaren ovenfor har meget stor lighed med Ibanezerne fra 1962, men denne har små afvigelser, der afslører, at det enten er en prototype eller mere sandsynligt en custom made guitar lavet for en ukendt kunde.

The guitar above is very similar to an Ibanez from 1962, but this one was probably never branded Ibanez, but was custom made for an unknown customer. It has a three piece boltet on neck made by .....ehh some kind of wood.

Hoyer, Arnold

Arnold Hoyer Musikus ? 1950-55

Den Hoyer virksomhed vi idag kender som Hoyer, blev grundlagt af Franz Hoyer i Schönbach, Egerland i 1874. Han var efterkommer af en stor instrumentbyggerfamilie og byggede fortrinsvis zithere, luter og forskellige slags guitarer. Forretningen blev senere overtaget af sønnen Joseph. I 1945 blev familien Hoyer fordrevet fra Schönbach, som de øvrige sudetertyskere, og slog sig ned i Tennenlohe bei Erlangen. Her reorganiserede Josephs søn Arnold forretningen og fik hurtigt oparbejdet et godt rygte pga. instrumenternes høje kvalitet. I 1948 udgav de, som de første i vesttyskland, et katalog med jazzguitarer,- bl a de kendte modeller "Solist" og "Herr im Frack". Arnold Hoyer døde i 1967, og derefter tog hans søn walter over indtil 1977, hvor han måtte forlade foretagendet på grund af financielle vanskeligheder. Fabrikationen af fine kvalitets instrumenter fortsatte dog frem til 1987, hvor den oprindelige fabrik lukkede. Men allerede i 1990'erne blev firmaet  genoplivet, og der fremstilles nu fine højkvalitetsinstrumenter i Tyskland og ligeledes en fin produktserie i asien,- deriblandt retromodeller med inspiration fra de gamle klassikere som eksempelvis "Herr im Frack".

Denne 16 tommers guitar er i lamineret ahorn overalt, har et-stykket hals med indlagt aluminiumsforstærkning.

This 16 inch body is made of all laminated maple with a one-piece neck with aluminiumbar for reinforcement.

Hoyer, Rodebald

Rodebald Hoyer Broadway 1961  ( med resonator )

Herweton by Rodebald Hoyer  1957

Jeg ved ikke meget om Herweton, men det er formentlig et "sælgermærke", da de få Herweton jeg har set , har været bygget af forskellige byggere som Tellson, Joseph Rossmeisl og formentlig flere.

Denne guitar er i store træk den samme model som Lindberg Samba. Med massivt skåret grandæk og muligvis massive sider og bund i ahorn. Guitaren er sort i stedet for rød på hovedet, hvilket måske er et ønske fra Herwetons side, for at den skulle kunne indgå i en modelserie med guitarer fra andre byggere.

This model is more or less the same as Lindberg Samba, and made with a handcarved solid sprucetop and sides and back of maple,- possibly solid. Its unusual to see the center of the head is black instead of red.

Rodebald Hoyer / Alva  1964

Alva er et mærke, jeg ikke ved meget om. De fleste af de modeller jeg har set er utvivlsomt bygget af Rodebald Hoyer, men der findes også modeller, der ser helt anderledes ud, så Alva var formentlig et handelsfirma.

Denne er en lille model i lamineret ahorn. Halsen er den "normale" , men kroppen er noget mindre end normalt,- jazzparlors er der nogle, der kalder dem.

This is a small model made of laminated maple all over, but quite nicely made with bindings on top and back and in the holes and so on.

Hüttl, Wolfgang

Hüttl Opus 59

Wolfgang Hüttl blev født i Schönbach, Egerland 25 juni 1921. Efter at være blevet fordrevet sammen med de øvrige sudetertyskere i 1946, slog han sig ned i Bubenreuth, hvor han grundlagde sin virksomhed W. Hüttl, med eget værksted. I den bedste tid blev der beskæftiget op til 50 ansatte inklusiv en del hjemmearbejdere. Firmaet eksisterede frem til 1983. I den sidste tid blev der også solgt importerede guitarer fra asien. På et tidspunkt kunne fabrikken afsende helt op til 500 guitarer dagligt ( både egenproduktion og handelsvarer). Hüttl døde juledag 1995.

Guitaren ovenfor hører til den mest eksklusive serie, Opus-serien. Den viser hvordan Hüttl havde stor forkærlighed for træarbejde, med stribede sider og bund m.m. Opus 59 eksisterer både med massivt grandæk og med lamineret grandæk. Denne er lamineret , men lyder fremragende alligevel. 

This guitar is one of the models in the most elaborate line of instruments from Hüttl - the Opus series. The Opus 59 exists with both solid and laminated sprucetops, this one is laminated but sounds very good anyway. It shows that Hüttl liked woodwork very much and it has beautiful striped sides and back etc.

Isana  1961

Isana er en forkortelse af Iosef Sandner fra Nauheim. Josef Sandner (1924-76) stammede, som mange andre instrumentbyggere, fra Schönbach, Egerland (nuværende Tjekkiet). Han var udlært guitarbygger og stod i lære hos Rodolf Mettal. I 1946 slog han sig ned i Nauheim, og i 1947 åbnede han instrumentbyggerforretning sammen med Franz Himmer.

I 1951 skiltes de, og Josef åbnede forretning for sig selv i Weingartenstrasse. Josef Sandner er ikke i familie med Franz Sandner fra Fasan og heller ikke i familie med Alois Sandner fra Alosa.

Guitaren herover er i meget fin stand og med dæk sider og bund i lamineret ahorn og har tredelt hals uden trussrod. Bindinger på dæk, bund, hals og i hullerne. Den er stemplet indvendig MAI 1961 to steder, meget utydeligt, men lige nøjagtigt læseligt. Det tog næsten et år at finde de små stempler, som er placeret direkte under hullerne! Elvis spillede en guitar som denne , da han var i Tyskland. Hans var dog sort.

Guitar above is made from laminated maple all over, a three-piece neck which is the bulkiest I have ever played, and bindings on top,back,neck and in the holes. The guitar is dated inside MAI 1961 with very small inkstamps barely readable. Elvis played one very much like this ,when he was in Germany, only his was black.

Jolana Basso IV  1960 (-65)

Jolana fra Tjekkoslovakiet producerede el-guitarer og el-basser fra 1953 -1989. Specielt i tresserne var de populære i England, og det siges at Jimmy Page, George Harrison og Eric Clapton skulle have spillet på Futurama- modellen. Op gennem tiden faldt kvaliteten på de tjekkoslovakiske instrumenter drastisk, og de blev fortrinsvist markedsført i østblok-landene. Jolana er forholdsvis populære hos samlere og nostalgikere.

Bassen ovenfor har en lille let krop og påskruet ahorn hals. Pick-upperne er ikke originale ,men lidt yngre Simeto pick-ups.

The bass above has a small lightweight body and a bolt-on maple neck. Pick-ups are not the original ones , but a little younger Simeto pick-ups.

Kawai Beat-Boogie Thinline ca. 1965

Kawai er et ret ubeskrevet blad. Det eneste jeg ved er ,at de startede med at bygge guitarer i 1964, og at Kawai købte Teisco i 1967, men opretholdt sin egen produktlinje. Der er produceret i halvfjerdserne, men jeg ved ikke hvor længe...

Denne thinline er lavet af lamineret grandæk,og sider og bund af lamineret ahorn. Hals af tre? stykker med trussrod. Meget kort skala-længde kun 606 mm!

Top is made of laminated spruce (three layers) and sidea and back in laminated spruce. A three?-piece neck with truss rod. Bindings all overexcept in holes. The scale length is very shrt, only 606 mm.

K. Yairi KYF-1 1988

K. Yairi er ægte håndbyggede guitarer fra Kani i det japanske bjergområde Honshu. Værkstedet ledes af Hr. Kazuo Yairi selv ,og man er meget opmærksomme på at holde det ægte håndværk i hævd. Der anvendes således ikke moderne metoder i produktionen, og guitarerne er ofte bygget fra start til slut af samme person. 

Denne lille lette guitar har mahogni sider og bund og grandæk,- altsammen lamineret. Guitaren er først og fremmest beregnet til at spille med elektrisk forstærkning, men kan naturligvis også spilles akustisk. Bemærk den specielle pick-up og trærammen omkring den.

This nice little guitar is made to be played amplified, but can off course also be played acoustically. It has mahogany sides and back and spruce top ( all laminated ). Notice the speciel design of the pick-up and the wooden frame around it.

Lignatone 1960'erne

Lignatone  kommer fra Tjekkoslovakiet, men er egentlig ikke et decideret mærke eller fabrik, men snarere en form for eksportnavn. Guitarerne er ofte identiske med de, som er mærket Cremona og er sandsynligvis alle ( i hvert fald de akustiske ) fremstillet på Cremona fabrikken i Luby,- det nuværende navn for byen Schönbach, hvor en stor del af de tyske guitarbyggere kom fra .

Denne er fremstillet helt i lamineret ahorn og har kun bindinger langs dækket. Ingen overflødig pynt her, men den spiller ganske godt.

This one is made from laminated maple all over, and except for the binding around the top, theres is no bling bling here, but it plays very well, and sounds surprisingly good for a guitar built from such cheap materials.

Lunacharsky 7-string russian 1991

Lunacharsky fabrikken ligger i Leningrad og er opkaldt efter den første sovjetiske kommisær for oplysning og uddannelse. Fabrikken fremstiller også balalajkaer og andre musikinstrumenter. 7-strengede guitarer er ikke sjældne i rusland, og de er ret ens i opbygning, uanset om de kommer fra Lunacharsky eller en eller anden møbelfabrik. Det er ret sparsomt med oplysninger om dem, og det er svært at finde info, hvis man ikke kan læse russisk.

Overraskende nok har denne guitar dæk i massivt gran, men er ellers bygget af lamineret ahorn. Halsen er påskruet, så man kan justere halsvinklen,- en meget praktisk og anvendelig feature.

Surprisingly this guitar has a solid spruce top , but everything else is laminated maple. The neck is boltet on so the neck-angle can be adjusted,- a very good feature.

Marma 1960'erne

Marma stammer fra DDR og navnet betyder : Musikhaus am Rhein Mainz og blev grundlagt i 1920 af Karl Bauer. Efter anden verdenskrig blev virksomheden flyttet til Markneukirchen, hvor man i forvejen allerede havde en filial. Grunden til flytningen var , at hovedfilialen var blevet udbombet under krigen..

Denne er bygget helt i massivt træ, meget tyndt grandæk og sider og bund i ahorn. Strengeholder og stol er ikke originale.

This one is built from all solid woods. The top is made from very thin and fragile spruce ( probably why it is cracked) and sides and back in maple. Tailpiece and bridge are not original, but from west-germany.

Musima 1657 ca. 1973

Musima er et firma oprettet i DDR i 1952. Navnet betyder Volkseigene Betrieb Musikinstrumentenbau Markneukirchen. Fabrikken blev oprette som en lille virksomhed med tyve arbejdere, men allerede i 1953 blev Musima en "folkejet" virksomhed , som ekspanderede voldsomt. Fra slutningen af tresserne var det den største producent af musikinstrumenter i DDR og lavede alt fra blokfløjter til strygeinstrumenter. Efter murens fald blev fabrikken opkøbt af private forretningsmænd 1 1992. Efter flere ejerskift gik den endeligt konkurs i 2003.

Guitaren ovenfor er en thinline inspireret af amerikanske modeller. Den er helt original og i meget god stand. Dæk i lamineret gran, sider og bund i lamineret ahorn. Pick-upperne er Simetos. Bemærk det meget lange håndtag på vibratoen, som i øvrigt virker fint hvis man bruger den med måde.

This guitar is one of the late thinlines from Musima and its made of laminated maple all over. It has no tonebars, but a prolonged neckblock and endblock.

Neubauer thinline 1960'erne

Helmut Neubauer blev født i 1932 i Schönbach, Egerland og lærte instrumentbyggerfaget af sin far Anton. I 1946 blev de begge fordrevet fra Egerland, som de øvrige sudetertyskere og slog sig ned i Tennenlohe. Her arbejdede de først hos Hoyer (Arnold) , der som en af de første genetablerede sudetertyskere hjalp mange instrumentbyggere med at få arbejde. I 1955 flyttede de til Bubenreuth og åbnede eget værksted. De byggede især klassiske guitarer og historiske instrumenter bl.a. diverse lut-former. Helmut aflagde mesterprøve i 1966. Der blev også bygget jazzguitarer, som oftest var fint udformede og udsmykkede showinstrumenter. De har ofte stribede sider skabt af flerfarvede indlæg osv.

Guitaren ovenfor er en af Helmuts typiske thinlines. En meget smuk og velbygget guitar med dæk i lamineret ahorn. Sider og bund er også laminerede. Den er meget velspillende og "moderne" komfortabel, og er efter min mening en af de smukkeste guitarer, jeg har haft. 

The guitar above is one of Helmut Neubauers beautiful thinlines. Its a very beautiful and well built instrument made by laminated maple. Its a very good player with "modern" playability, and I think it is one of the prettiest guitars, I have ever had.

Otwin Rhythmus før 1959

Otwin er en forkortelse for Otto Windish.

Denne smukke guitar er fremstillet med bund og sider  i lamineret ahorn. Sandsynligvis er dækket også i lamineret ahorn, men det er ikke til at se. Halsen er lavet af tre stykker, og der er bindinger langs dæk , bund og i hullerne.

This beautiful one is probably made from laminated maple all over and with a three-piece neck.

Pilar 1954

Pilar eller Anton Pilar er et gammelt instrumentbyggerfirma fra Berlin, formentlig grundlagt af Anton Pilar. Dennes søn(?) Jaroslav Pilar (1909-2001) byggede jazzguitar fra 1929-1960., men også klassiske guitarer. Guitarerne blev fremstillet efter kundernes ønsker ( Custom Shop ) og er derfor alle unikke. Der blev muligvis også forhandlet guitarer fremstillet af andre. Værkstedet eksisterer stadig, som violinbyggeri, under ledelse af Jaroslavs barnebarn Andreas von Niederhaüsern.

Guitaren ovenfor er i fremragende kvalitet og fremstillet i massive materialer og har bl.a smukt carved grandæk. Guitaren her er nummereret som nummer 98 og bygget i 1954.

This guitar is of excellent quality and made w. solid handcarved sprucetop and solid maple sides and back. The guitar has the number 98 and was made in 1954.

Roger Junior  ca. 1948-51

Roger blev grundlagt af Wenzel Rossmeisl ( 1902-1975 ). Han blev født i Kiel og var en af sin tids få gode tyske jazzguitarister. Efter en uddannelse som frisør (vistnok) lærte han at bygge guitarer af Franz Hirsch. De byggede sammen de første Roger guitarer i trediverne og i 1939 udstilledes Roger-guitarerne for første gang på messen i Leipzig. Efter krigen arbejdede han kortvarigt hos Arnold Hoyer, men åbnede allerede samme år sit eget værksted i Berlin. Der blev bygget fine guitarer fra 1945 og årene derefter, og Wenzel opfandt nye måder at bygge på som følge af mangel på egnet træ. I 1951- 54 var Wenzel i fængsel for svindel med valuta, og i den tid passede hans søn Roger Rossmeisl (1927-79) forretningen/værkstedet. I 1953 rejste Roger til USA og lukkede samtidigt værkstedet i Berlin ( 30.sep.1953 ). Efter at Wenzel blev løsladt levede han af at spille guitar i Hamburg, i Kapelle Walther og med eget seksmands orkester. Fra oktober 1954  var han i Holland, hvor han spillede i Radio Hilversum. I sep. 1955 åbnede han nyt værksted i Mittenwald og genoptog guitarbyggeriet. Omkring 1959-60 flyttedesværkstedet til Neumarkt-St.Veit og i 1965 åbnedes også en butik i München. I slutningen af tresserne forpagtedes forretningen i et par år af Helmut Buchsteiner og i 1970-71 lukkede værkstedet og butikken helt ned. Roger Rossmeisl arbejdede i USA først hos Gibson og senere for Rickenbacker og Fender. Han designede og udviklede flere modeller for de to sidstnævnte. I 1971 vendte han tilbage til Tyskland, men arbejdede så vidt vides ikke, muligvis på grund af alkoholisme. Han døde på et hotel i Bubenreuth i 1979, sandsynligvis efter at have hængt sig. En trist slutning for en så begavet guitarbygger.

Guitaren ovenfor er en model Junior fra Berlinperioden, hvilket fremgår bl. a af den flade ryg. Massivt skåret grandæk i den såkaldte "german carve" som Rossmeisls opfandt. Multilamineret hals. Guitaren her er kraftigt modificeret med topmonterede pick-ups osv. Det meste af hardwaren er ikke originalt, men hals og krop er originalt fra fyrrerne. Guitaren er refinished.

The refinished and modified ( most of the hardware not original ) guitar above is from the Berlin periode and features typical things like the multilaminated neck and the german carved solid sprucetop. Notice the flat back, caused by lack of wood after the war.

Sigma DM-19  1982

C.F. Martin & Co grundlagde Sigma i Japan i 1970, for at tage konkurrencen op med de mere prisbillige japanske guitarer. De første ti år lavede Sigma deres egne modeller, men fra 1980 også de samme som de amerikanske,- DM-18 til DR-45 (D-18 til D-45). Produktionen blev flyttet til Korea fra 1984 -93/94 og til Taiwan fra 1994 til produktionen sluttede i 2007. " Each Sigma instrument was brought into the Martin factory to be inspected and adjusted by Martin personnel before going to the authorized retail store for retail sale."

Denne guitar har massivt grandæk, mahogni sider og bund (lamineret formentlig) og er samme guitar som en Martin D-18, bare bejdset i mahognifarve.

This is a mahogany colored version of Martins D-18, and it has a solid spruce top and mahogany sides and back ( probably laminated)

Taco flattop  1960'erne ?

Taco er en sammenskrivning af Tauscher und Company og blev grundlagt af Eduard Tauscher (21.08-1868-3.3-1948) i 1889. Taco var et handelsfirma hjemmehørende i Erlbach. Der var dog også eget værksted, hvor der fortrinsvis blev bygget violiner ( Eduard var violinbygger). Efter Eduard overtog sønnen Richard ledelsen og efter anden verdenskrig overtod Richards søn Günter ledelsen indtil starten af halvfjerdserne, hvor jeg går ud fra ar forretningen lukkede. Taco var ikke kun et tysk foretagende, men havde også en filial i Brasilien. 

Guitaren ovenfor er helt i massiv træ, grandæk og ahorn sider og bund. Den er muligvis bygget af Gittfried Uebel, men det er jeg slet ikke sikker på. Den lyder fremragende. 

This guitar has a solid spruce top and solid maple sides and back. It sounds very well. It is possibly built by Gottfried Uebel, but I am not sure at all.

Tellson no. 10s  c. 1960-65 ?

Oscar Teller (23.okt 1902 - 14. nov. 1961) , var som mange andre tyske guitarbyggere, fra Schönbach, Egerland. Hans familie var en af de store gamle violinbyggerfamilier, og Oscar var den første, der brød traditionen og blev udlært som guitarbygger. Han stod i lære hos Ignaz Mettal og blev selvstændig allerede i 1931. Efter at have været i krigstjeneste fra 1939 blev han, som sudetertysker, fordrevet fra Schönbach i 1946. Fra 1948 byggede han guitarer omkring Garmisch- Partenkirchen. I 1957 flyttedes produktionen til Bubenreuth. Sønnen Horst Teller (16.aug -1931) var udlært hos sin far og overtog forretningen efter dennes død i 1961. Under hans ledelse blev virksomheden meget kendt og eksporterede guitarer til hele verden. Klassiske guitarer blev solgt under navnet Oscar Teller, mens jazzguitarerne blev solgt under navnet Tellson ( forkortelse af Teller & Son ). Senere gik også sønen Harald og dennes søn Wolfgang ind i forretningen, som stadig eksisterer. Der bygges nu fortrinsvis klassiske guitarer.

Guitaren ovenfor er den billigste model og bygget i lamineret ahorn. Tellson er gode guitarer og selv den billigste model er en ganske god guitar.

This model is made from laminated maple on top, back and sides and it was the cheapest model from Tellson, but still a very decent guitar. Tellsons are wellmade guitars that often sounds very good.

Troubadour

Troubadour er et fransk mærke, der stammer fra Mirecourt,- en fransk pendant til Markneukirchen, Schönbach, Bubenreuth og lignende instrumentbygger"centre". Denne "underlige" model har røde stemmeskruer og kun en tonebjælke placeret i midten. Lamineret ahorn overalt.

Troubadour is a french brand from Mircourt,- a centre for instrumentmaking like the german places Markneukirchen, Schönbach, Bubenreuth etc.. This one has only one centerplaced tonebar and kinky red tunerbuttons. Laminated maple all over.

Washburn KC-30C ca 1989

Grundlagt af George Washburn i Chicago, USA i 1883. Fabrikken havde gode tider i forbindelse med de mange bluesmusikere, der slog sig ned i Chicago i 1920'erne og frem. Det siges , at Washburn skulle være de første , der har produceret akustiske guitarer med "stor" krop, men der mangler vist belæg for dette. I nyere tid har Washburn gjort sig bemærket med fine elektriske modeller og nyopfindelser, som f.eks. Buzz Feiten stemningen. Produktionen foregår ikke længere kun i USA, men især i Asien ( bl.a Korea og Kina ).

Guitaren ovenfor har tre singlecoil pick-ups og en speciel Floyd Rose med L-formede små stole. HVis du ved . hvor disse kan skaffes , så kontakt mig venligst.

The guitar above has three heavy single coil pick-ups and a Floyd Rose system. Notice the small L-shaped bridges ( more of them broken ). If you know where I can get replacements please contact me!